Servus Österreich!

Etape 3 er skudt igang. Og hvilken fornøjelse!

Vi er nu igen i top på begejstringsbarometeret! Cykelfærger, et mini-Donau-land, aftensmad hos lokale brandmænd med orkester i lederhosen, majstangsklatring og smuk natur er bare nogle af de oplevelser, vi har haft på de første dage i Østrig.  

Her krydses grænsen:

Beslutningen om et short cut med Deutsche Bahn fra Straubing til Passau var den helt rigtige.

Selvom de sidste kilometer i Tyskland havde været lidt småkedelige, var det alligevel med vemod, vi forleden sagde Auf Wiedersehen Deutschland.

Tyskland har vist sig som et fabelagtigt cykelland! Så budskabet fra Team 11hjul er klart: Op på cykelsadlerne og væk fra Autobahn!

Med ankomsten til Østrig havde måske forventet at blive mødt med alpeidyl, bugnende blomsterkasser og jodlen – men fokus synes at være her:

Konkurrencen afvikles i den kommende uge i Wien. Vi er spændte på, om vi får mulighed for at overvære en semifinale eller finalen et eller andet sted på vores vej.

Tilbage til starten på etape 3: Grænsebyen Passau. Her lever man godt af turismen. Langs kajen lå den ene luksusdamper efter den anden klar til at fragte turister mod Wien, Bratislava, Budapest og måske helt til Sortehavet.

Vi hjulede forbi. Udenfor byen dannede bjergene igen en flot ramme om floden.

Solen skinnede, landskabet var smukt, vi havde asfalt under de 11 hjul – og medvind. Hvad kan man ellers ønske sig?

En cykelfærge måske?


Ret cool! …Især når man får lov at styre!


Der er en del af disse minifærger her i Østrig. De er alene sat i verden for at transportere cykler og gående over på den anden side af floden. Luksus!

Campingpladsen, hvor vi skulle overnatte den første nat i Østrig, lå på den anden bred. Endnu en af de små bitte pladser, man ikke helt forstår, hvordan de får til at løbe rundt: Fem fastliggervogne og derudover plads til fem-otte campingvogne eller telte.

Da vi var tidligt fremme, var der tid til fri leg i landsbyens attraktion Mini-Donau.

Her kunne man se Donaus udspring, prøve kræfter med sluser, dæmninger og en reb-færge.


Der var også akvarium med fisk fra Donau.

  

Hmmm…. Vi genovervejede, om det er en god ide at dyppe fødderne i floden, efter at have set disse krabater!

Som prikken over i’et blev første cykeldag på etape 3 rundet af i selskab med det lokale frivillige brandmandsberedskab.

 

Her var langborde og udeservering – og den helt rigtige stemning blev leveret af det lokale orkester (iført lederhosen selvfølgelig!).

Her er vist én, der synes, dette er alletiders! Radler, grillstegte pølser og sauerkraut. Kan det blive bedre?

Mens vi spiste, blev alles blik pludselig rettet mod majstangen. En af de sprælske unge mænd (med et par fadbamser i blodet?!) tog turen op til toppen. Så fik vi svar på, hvad den store koklokke øverst skulle bruges til! Vild jubel bredte sig. Jo – det var virkelig den lokale fest, vi var havnet midt i.

Efter en god nats søvn var vi den efterfølgende dag klar til første store sight på etape 3: Donauslyngen.

Bjerge tvinger floden til to 360 graders knæk. For at kunne se det, måtte vi stille cykler og bagage og tage en vandretur godt op ad bjerget.

Vi havde forventet horder af turister her. Men havde det hele for os selv.

Turen op var ikke flad. Men det gik fremragende – og forældrene begyndte straks at drømme om næste rejse, der må omfatte bjergvandring til toppe, der kun kan nå til fods (som i de gode gamle dage dengang før børnene. Det er de med sikkerhed store nok til det nu!).

Nå men denne gang var det altså kun en “babystigning” på et par hundrede højdemeter.

Fra udsigtspunkter havde vi – utroligt nok – en fremragende udsigt.

Alma udpeger den lille cykelfærge (midt på floden), vi havde været med.

  

Fra Donauslyngen gik turen videre ad en smuk rute.

Humøret faldt dog en smule, da vi pludselig blev overhalet af en løber. Ok han var også virkelig godt løbende (>16,5 km/t) og vi var i afslappertempo for at nyde den smukke natur. Men alligevel…

Humøret steg dog hurtigt igen, da vi kunne slå lejr her. Lige ned til floden, ingen andre lige i nærheden – og med udsigt til en borg…

… Og en kop velfortjent kaffe!

Jo Østrig har bestemt vist sig fra sin helt smukke side. At vi den efterfølgende dag skulle møde en temmelig stor udfordring (dødsbakken!) vidste vi på dette tidspunkt intet om.

Så vi slutter dette indlæg af med lidt idyl….

Og en omgang cykelpolering…