Vi har modtaget en hilsen med undertoner af medlidenhed. Helt overflødigt! Gem medlidenheden til vi skal retur på arbejde!

Og asketisk er vores liv jo ikke! Vi har faktisk luksusting med! Altså ting, der er helt aldeles unødvendige og som ingen betydning vil spille, hvis det virkelig gjalt overlevelse.

Vores pakkeliste blev ellers reduceret i flere omgange frem mod afrejse.

Nyt lettere og mere kompakt grej blev indkøbt. Og flere prøvepakninger blev gennemført.

Alt sammen for at minimere risikoen for knæskader og maksimere køreglæden. Se det er jo fornuftigt nok. Særligt fordi vi to voksne jo skal køre med stort set al bagage til fire. Og ind i mellem jo også Alma og hendes cykel!

Men reduktionsøvelserne (hvor bl.a. seks par underbukser pr. mand blev beskåret til fire, hvor bestik blev vejet, og hvor vi voksne kun fik tildelt plads til eet par sko hver… De lugter ret slemt allerede kunne man lige indskyde!) gav plads til noget helt andet: Nemlig een luksusting pr. mand.

Og i dagens anledning – i kølvandet på bekymringer og medlidenhed – deler vi dem lige:

Turens yngste cyklist valgte efter lange og mange overvejelser denne:

Den går under kælenavnet “mimi” (ikke som i Mimi Jakobsen – men med tryk på sidste stavelse – vigtigt) fordi den kan sige en mi-mi-lignende lyd. Men den hedder altså Anna, sku’ jeg hilse og sige!

Mimi’en har oplevet ret meget. Har bl.a. siddet med i ladet, når Alma holder cykelpause, blev glemt (men genfundet af storebror) på et vildt fancy offentligt toilet (i Schweiz!) og så er mimi’en blevet ret god til at spille 31!

Gustav valgte uden store overvejelser et spil Pommes Frites.

Det må utvivlsomt være i kategorien af overflødige genstande, der ikke vil bidrage til overlevelse eller fremdrift på cykelstien. Dermed helt perfekt som luksusting!

Blev allerede taget i brug dag 1 i Basel, mens vi ventede på cyklerne og har bidraget til en del morskab.

Jens valgte en kikkert.

Har været go’, når vi f.eks. har spottet rovfugle og storke (ret eksotisk fugl for en dansker!) eller fra toppen af kirketårnet i Ulm.

Lines luksusting er af de mere sjældne. Men den har virkelig vist sit værd. En flødeskumsryster!

Så får man luksus i felten! Den virker nemlig. Er f.eks. ret nyttig, hvis man lige vil trylle flødeskum frem til en portion frugtsalat på en øde teltplads langt fra moderne fornødenheder.

Total geil!

  

Her er Jens i aktion…(trods stor skepsis ved afrejse er han nu helt forelsket i den).

Flødeskumsrysterener også ret god til at ryste pandekagedej i. Vi er virkelig ovre i luksus-kategorien her!

Nå men oven på dette overflødighedshorn af luksus må tiden vist være inde til en morale!

Jens lavede bremsespor, da han i en lille tysk flække passerede denne fine udsmykning på et hus.

Selv i farten kunne vores tyskekspert nå at læse og reflektere over dybden i denne sætning, som han efterfølgende med løftet pegefinger og et alvorligt ansigtsudtryk oversatte for os andre. “Husk familie – dette må være moralen for vores cykeltur”!

Vi andre tre nikkede tavst!