Anden del af etape 2 er nu tilbagelagt: Ulm-Passau (28. april til 13. maj 2015).
Vi har tilbagelagt 313 km på cykel på denne strækning (Alma: 185 km) fordelt på 11 cykeldage.
Tre gange har vi benyttet andre transportmidler: Tog mellem Donauwörth og Neuburg samt mellem Straubing og Passau. Båd mellem Weltenburg og Kelheim.
Efter Kelheim er der kommet skibstrafik på Donau, og samtidig begyndte antallet af cykelturister at stige.
Ruten har været rigtig godt skiltet. Naturmæssigt har den samlede strækning været varieret, men der har været flere dage med mindre interessante stækninger (helt faldt, lang tid ligeud eller længere stræk tæt på mere befærdede veje eller på veje med uendelige store marker). Mange smukke og hyggelige byer.
Fakta fra de enkelte dage:
28. april 2015
- Fra Ulm til Günzburg
- 38 km (Alma: 16 km)
- Overnatning: Telt. Legoland Camping (31 euro)
- Vejr: Regn formiddag. Overskyet resten af dagen.
- Ruten: Flad bortset fra et par mindre bakker de sidste km før campingpladsen
- Højdepunkter: Frokost i tennisklub-klubhus i ly fra regnen. Plukkede ramsløg i skoven. “Spis hvad du kan restaurant” om aftenen med gratis wi-fi (vi blev tre timer)
29. april 2015
- Overliggerdag med besøg i Tysklands Legoland
30. april 2015
- Fra Günzburg til Dillingen
- 40 km (Alma: 17 km)
- Tophastighed: Gustav 47 km/t. Alma: 38 km/t
- Overnatning: Telt. Donau Camping (20 euro)
- Vejr: Mest overskyet, lidt sol. 15-18 grader
- Ruten: Flad. Delvis kedelig gennem industriområder men også fine stræk gennem skov og natur
- Højdepunkter: Line måtte gi’ kvaje-is, da hun havde glemt at få cykelhjelm på efter en pause. Kaniner (i bure) på campingplads, der blev fodret.
1. maj 2015
- Fra Dillingen til Donauwörth
- 41 km (Alma: 13 km)
- Overnatning: Jugendherberge Donauwörth (83 euro)
- Vejr: Heldagsregn – og her taler vi ikke om småregn!
- Ruten: Flad men udenfor lands lov og ret. Meget landligt med marker, marker og marker og ingen stedet at søge ly
- Højdepunkter: Biergarten med varme, tanz und musik efter mange timer i regn. Tørrerum på vandrehjem til vådt regntøj og gennemvådt telt. Der kom styr på hjemtransport af cykler med hjælp fra OH på Fyn!
2. maj 2015
- Fra Donauwörth til Neuburg (mest tog)
- 6 km (Alma: 6 km)
- Overnatning: telt. Dobau Ruder Club Camping (26 euro)
- Vejr: Delvis sol, delvis skyer
- Ruten: Vi cyklede kun fra vandrehjem til togstation og fra togstation til campingplads
- Højdepunkter: Ladcyklen kom med toget. Svømmehal med en 100 meter lang ruchebane. Stort oversækket areal med bord og rundsiddegruppe. Børn legede isbutik på tysk.
3. maj: Overliggerdagmens regnvejr passerede. Bl.a. besøg på Sloß Neuburg og overdådig brunch/frokost på cafe
4. maj 2015
- Fra Neuburg til Ingolstadt
- 40 km (Alma: 28 km – rekord!)
- Overnatning: Telt. Azur Wald Camping Auwaldsee (27 euro)
- Vejr: Solskin og meget høj luftfugtighed (puuh!)
- Ruten: Flad. Smuk og varieret
- Højdepunkter: At prøve Audier efter fabriksrundvisning. Almas dagsdistancerekord på 28 km. Gustav lærte at agere hjælpemotor for Alma
5. maj 2015: Overliggerdag med praktiske gøremål, afslapning, gåtur i byen, kaffe på cafe og minigolf på Bundesligabane
6. maj 2015:
- Fra Ingolstadt til Vorburg
- 16 km (Alma: 12 km)
- Overnatning: Telt. Zeltplatz Vorburg (0 euro)
- Vejr: Formiddag: Regn. Eftermiddag: skyet og efterhånden sol.
- Ruten: Kørte de første 8-10 km udenfor ruten på håbløse stier og befærdede veje (øv) for at komme fra campingplads tilbage til ruten
- Højdepunkter: Fodboldkamp mellem Barcelona og Bayern Munchen, som Jens og Gustav så på en bar. Kalvebøf og pizzaer (de bedste bunde vi har fået i flere år) på lille italiensk spisested lige ved teltpladsen
7. maj 2015
- Fra Vorburg til Neustadt
- 17 km (Alma: 17 km)
- Overnatning: Telt. Campingplads Febermühle (30 euro)
- Vejr: øh – det har vi glemt
- Ruten: Smuk gennem landsbyer og naturområde med sump og rigt dyreliv
- Højdepunkter: Flere meget venlige ældre par på campingpladsen, som uopfordret hjalp os med at skaffe et bord, donere vaskepulver og informere om en oversvømmelse på ruten længere fremme. Fire uger undervejs – fejret med en flaske bobler. Ny opfindelse: Lunkenskål (mystisk variant af koldskål uden æg, kærnemælk, tykmælk eller vanilie – og lunkent). Megalækker aftensmad på trangia med laks og grønne asparges i flødesauce.
8. maj 2015
- Fra Neustadt til Kelheim (delvis skib)
- 24 km (Alma: 24 km)
- Overnatning: På høloft. Camping am Bauernhof (24 euro)
- Vejr: Solskin
- Ruten: Kuperet og hyggelig
- Højdepunkter: Bådturen fra Weltenburg til Kelheim. At bo på en bondegård med alt muligt sjov og spads
9. maj 2015:
- Fra Kelheim til Regensburg
- 30 km (Alma: 17 km)
- Overnatning: Telt. Azur Camping (27 euro)
- Vejr: Vekslende småregn og sol frem til kl 15. Torden, lyn og regn om eftermiddagen efter ankomst
- Ruten: Flad
- Højdepunkter: Kapløb med Karl Hein fragtskibet. Gensyn med ældre hollandsk par, der også cykler ruten (dog uden bagage) og som vi har mødt flere gange; de inviterede på kaffe i forteltet.
10. maj: Overliggerdag med besøg i Regensburg
11. maj 2015
- Fra Regensburg til Wörth an der Donau
- 34 km (Alma: 21 km)
- Overnatning: Pension Geier (85 euro)
- Vejr: Sol og få skyer. Let modvind
- Ruten: Flad
- Højdepunkter: Tidligste afgang (8.50) – nedpakning går ret let efterhånden. Lun morgen. Besøget på Walhalla.
12. maj 2015
- Fra Wörth an der Donau til Straubing
- 26 km (Alma: 14 km)
- Overnatning: Telt. Campingplatz Straubing (22 euro)
- Vejr: Sol. Trykkende varmt, måske 27 grader (puh). Modvind!!
- Ruten: Flad. Kedelig med mange lange ensformige strækninger
- Højdepunkter: Is til alle på torvet i Straubing. Tidligt fremme ved campingplads (kl 13) og lang eftermiddag med tur til centrum og leg
13. maj 2015: Overliggerdag. Justering af gear, bremser, kæder. Legeplads, tøjvask og afslapning.
I morgen (d. 14. maj) tager vi toget til Passau og afslutter dermed etape 2 gennem Tyskland. De seneste dages stræk har ikke været så interessante, så vi vil hellere prioritere cykeldage på det næste stykke. Glæder os til at komme ind i Østrig og skyde etape 3 igang.
