En tur til gudernes land – det var muligheden den 11. maj – en chance vi ikke lod gå forbi!

 Med hellige Maria’er placeret på så godt som enhvert klippefremspring, Grüß Gott-hilsner i supermarkederne og kors med den blødende Jesusfigur i enhver landsby med respekt for sig selv havde vi ellers ikke været i tvivl om, at vi befandt os i et katolsk område.

Men Walhalla var alligevel markeret på vores cykelkort 10 km fra Regensburg! (Med W godt nok). Det måtte udforskes.

Vi efterlod cykler og bagage og vandrede den stejle tur op mod det, der godt nok ikke var Tor og Odins hjem, men bestemt et besøg værd.

Den bayeriske konge Ludvig I havde ladet Walhalla opføre i midten af 1800 tallet som mindemærke for betydningsfulde mennesker af germansk afstamning.

Stilmæssigt romersk inspireret men navngivet efter den nordiske mytologi – og så bare marmor i massevis.

Udsigten var heller ikke værst!

      

  

Før besøget i Walhalla havde vi tilbragt en dag i Regensburg. Vores tyskelskende familiemedlem, der altid er god for rejsetips-til-seværdigheder-og-finurlige-spisesteder havde tippet os til at prioritere frokost på det über-kendte pølsehus Historische Wurstküche ved den lige så kendte Steinerne Brüche i Altstadt.

Her var menukortet kort og enkelt: Vælg mellem 6, 8 eller 10 af de kendte hvide pølser, alle serveret med sauerkraut. Eller slå dig løs med en portion stegt flæsk – med sauerkraut.

Åh det tyske køkken. Godt smagte det! Disse furunderlige hvide pølser blev vist også opfundet netop her. Horder af turister stod i kø for at smage – og den ene gruppe på byrundvisning efter den anden stoppede op og fik velovervejede ord med på vejen af deres guide.

Men det var ikke kun pølserne, der var kendte. Broen bagved er den ældste fungerende bro over Donau – og ikke nok med det: Rent faktisk Tysklands ældste.

Vi har drøftet,  om turen snart bør omdøbes til Rekordernes Tur med alle “største”, “højeste”, “ældste” osv. ting vi passerer.

Vi nævner i flæng:

• Europas største vandfald i Schauffhausen
• Verdens ældste klosterbryggeri ved Weltenburg Kloster
• Tysklands største vandfald
• Verdens højeste kirketårn i Ulm
• Tysklands ældste bro

Hvad mon det næste bliver?

Mens man grubler lidt over dét kommer lige et par fotos mere fra Regensburg.

Her så vi nemlig den første anden ladcykel! Den måtte naturligvis foreviges.

Campingpladsen i Regensburg var i øvrigt bemærkelsesværdig ved, at der – ud over campister – også boede vilde (læs: næsten tamme) kaniner.

(Ja ok – måske er det harer…. Vi er ikke biologer…)

Regensburg er i øvrigt rutens nordligste punkt. Efter at have cyklet nordøst siden Donaus begyndelse knækker floden nu og bevæger sig sydøstover.

På den anden side af Regensburg blev det meget landligt igen.

Og så slutter vi lige af med ham her: Karl Hein!

Det første fragtskib vi stødte på. Vi morede os over navnet og fik en længere snak om godstransport på floden, da skibet var sejlet forbi os.

Senere samme formiddag kom Karl Hein pludselig sejlende bagfra igen. Vi havde passeret et par vandkraftværker, hvor vi må have overhalet skibet, mens det lå i en sluse.

Så blev det vilde kapløb ellers sat igang. Ingen ville overhales af Karl Hein. Børnene trampede derud af og råbte “Kom nu! KOM NU! Pas på Karl Heinz!” (ketchup?!) “Hurtigere, hurtigere – vi skal først! Pas på nu kommer Onkel Heinz!”

Så fik vi ellers tilbagelagt de sidste 3 km før frokostpausen i lynfart! Kommer der mange flere af disse Onkel Heinzer, når vi vist Budapest en uges tid før beregnet!