Fem gode ting ved regnvejr

Regnvejret har omringet os, og vi har haft nogle ret våde cykeldage de sidste dage.

Men helt slemt er regnvejr jo ikke. Mens vi trampede derudaf – i regnen – her til formiddag, blev vi enige om, at der i hvert fald er fem gode ting ved regnvejr: 

  1. Gustav kører med meget lettere tasker. Normalt er hans cykeltasker pakket med hele familiens regnfutter, regnbukser, regnjakker, huer og handsker.
  2. Der er ikke så mange andre cyklister på ruten. De andre er vist ikke helt så hårdføre?
  3. Det siger en rigtig sjov lyd, når man kører igennem dybe vandpytter.
  4. Vi kommer hurtigt frem. Der er ikke mange opfordringer til pauser, da man må holde sig i bevægelse for at holde varmen…
  5. Man bliver så glad, når man kommer indenfor i tørvejr – og når man konstaterer, at pakposerne igen holdt tæt!

 

Og hvis disse fem skønne ting ikke er nok, kan vi jo bare tænke på, hvad en klog kone fra Vestjylland engang sagde: “Der er æ nowen, som er bløwn så våe, at de æ er bløwn tør ijen!” 

Og det har hun jo ret i. 

De kloge ord faldt i øvrigt til Lines lillebror og hans venner en dag de stod overfor en fodboldkamp i silende regn (og sikkert også stiv kuling fra vest…det plejer der jo at være i Vestjylland).

Og når moren til en af ens venner siger sådan, er der jo ikke andet at gøre, end at løbe ud på banen og kæmpe sig igennem de to halveje – og håbe på, at modstanderne er en smule mere pivede. Så kommer sejren nok i hus. Om de otteårige knægte vandt fodboldkampen den dag, er der ingen der husker. Men tørre blev de. Og moralen, den glemmer vi heller aldrig!

Mens I tænker lidt over det, får I lige et par regnvejrsfotos mere.    

Apropos sejr….. Sejr blev det jo ikke ligefrem til Danmark i tirsdags. Ja nu taler vi ikke om fodbold men om Eurovision. Hmmm….Vi  rent faktisk semifinalen. På TV!! 

De sidste dage har vi nemlig ikke haft teltet fremme. Når vejrudsigten ser sådan ud flere dage i træk



…. bliver livet som cyklist lidt lettere, hvis man tager et par indendørs overnatninger. Så vi har boet i Privat Zimmer hos venlige ældre damer i både Grein og Ybbs. 

Og i tirsdags blev vi indkvarteret på et værelse med TV. Ret vildt. Det var anden gang, siden vi rejste hjemmefra d. 9. april, vi så TV. Børnene satte sig måbende foran tossekassen, straks vi kom indendøre. Og om aftenen var der dømt hygge og Eurovision!

Hos en af venlige ældre damer fandt vi i øvrigt denne tegning på badeværelset. Man ka’ godt ha’ humor, selvom man har rundet de 85!

Udsigten fra vores værelse i Grein fejlede heller ikke noget…

…Bortset fra de lavtliggende regnskyer måske.

Noget der til gengæld fejler her i Østrig, er rygepolitikken. Knapt var vi startet med at glæde os over de mange gratis internet hotspots her i landet (i modsætning til Tyskland, der er håbløst bagud på den front), før vi måtte hoste os ud af det ene spisested efter det andet.

Der pulses bare løs overalt! Ak!

Vi lader østrigerne om rygningen, og trodser skæbnen på anden vis. Se hvor dumdristig Jens var her – trods tydelige advarselsskilte om styrt-risiko:

Uha da da….Både han og ladcyklen klarede det – selvfølgelig!

Og så slutter vi lige af med billedet af disse her, som vi cyklede forbi forleden. Hvad tror I, det er for dyr?

Vi blev enige om, at det må være en særlig østrigs krydsning mellem sortbrogede malkekøer og islænderheste.

Men hvem ved? Biologer er vi stadig ikke…