Første styrt… Og 47 km/t…

En cykeltur uden styrt er vel ingen rigtig cykeltur?

Mindste cyklist tog en tur i asfalten forleden, da en kantsten skulle forceres. Skaderne var dog ikke større, end at de kunne fixes med et par plastre. Og efter et par kilometer i ladcyklen var hun klar igen på egen cykel. Præsterede tilmed at slå sin egen rekord samme dag: Hele 20 km i egen sadel. Sej – det er hun.

Og de 47 km/t…

Nej det var ikke i den forbindelse. Det er derimod Gustavs hastighedsrekord fra d. 14. april.

Strækningen fra Hohentengen (hvor vi overnattede på en meget speciel campingplads…mere om den senere) til Schaffhausen havde vi set frem til med noget nervøsitet pga. de bakker, vi kunne forudse på kortet.

Turen viste sig at være klart den smukkeste og mest varierede, vi hidtil har tilbagelagt. Men også den mest kuperede!

Temmelig mange, temmelig lange og temmelig stejle bakker…

Men vejret var godt og humøret højt – og når det går op, går det jo som regel også ned igen! Og så kan man jo se hvor hurtigt man egentlig kan køre.

Nedkørslen og de 47 km/t har vi ikke billeder af. Men her er et par andre fra de sidste par dage.

   

Særligt de schweiziske byer er værd at skrive hjem om:  

  

Vi takker kirken her for tre liter vand til optankning af drikkedunke.

Schweizisk humor er heller ikke værst:

Det samme gælder naturen!

Butchers & Bicycles & Wine…..

Overnatning er hidtil kun forgået i telt. Camping am Rhein kalder mange af campingpladserne sig. Og det er sandt nok:

Selvom vi har dagstemperaturer over 20 grader, er det køligt om natten. Billedet er fra syvtiden i morges. Se “dampen” over vandet, da solen tittede frem.

I går eftermiddags var det tid til fodbad i Rhinen. Beusebade er ikke det, vi har gjort mest i.

En noget kølig fornøjelse….

Og nå ja: Et lille højdepunkt i formiddags, hvor vi rundede den første magiske kilometergrænse: