Slovakiets hovedstad Bratislava viste sig fra sin smukke side. Vi ankom i strålende sol til byen den 29. maj.
Denne by må have en af de højeste antal cafeer/restauranter pr. indbygger i Europa. Stort gågadesystem med det ene udeserveringssted efter det andet. Og langs floden var der lavet en ny bred bilfri promenade med restaurant på restaurant. Et meget hip sted.
Vi satte os til en kop varm chokolade på byens kendte chokoladecafe, der havde over 30 forskellige varianter at vælge i mellem.
Det vrimlede med turister i byen. Næppe fordi byen gør væsen af sig pga. sin størrelse (kun ca. 400.000 indbyggere). Men hyggeligt var der – og meget lidt Østeuropæisk.
Her krydses Donau – med blik mod den store flotte borg, det dominerer byens skyline.
Borgen lå på en top – og så må man jo derop!
Vi tog en overliggerdag i Bratislava – og ungerne prøvede bl.a. nye cykler.
De ser ikke så glade ud, vel? Vi købte dem heller ikke!
På den anden side af floden var der stor leben. Det var weekend, solen skinnede, og så samles man tilsyneladende – til militærets propagandafest?!
Sådan ser cockpittet ud i en helikopter.
Og sådan ser det ud, når slovakiske soldater slosser – på storskærm(!!), mens musikken dunker ud af højtalerne. Meget paradoksalt!
Lige bortset fra den militære indoktrinering var Bratislava et skønt bekendskab. Her vender vi tilbage til på et senere tidspunkt!
Åh forresten – vi mødte jo også ham her:
Ja selveste H.C. Andersen! Han er tilsyneladende blevet æresborger i Bratislava!