Med et par overnatninger i Konstanz var der lagt op til et par hviledage. Men sådan blev det ikke helt. Børnene fik hvilet benene, men vi voksne gennemførte lørdag en outdoor-ironman.
Det forløb cirka således:
6:25: Op af soveposerne og igang med at sætte tørresnore op, hænge tøj til tørre og tørre sko under håndblæser på herretoilettet efter en fredag med heavy rain!
Formiddag: Let opvarmning med 12 km cykling (med ungerne i ladet).
Eftermiddag: 22 km cykling i meget kuperet terræn (igen med børn i ladet). Op ad bakken, ned til vandet, op ad bakken, ned til vandet, op ad bakken, ind gennem en landsby, op af bakke, ned ad bakke, ind gennem en landsby, op ad bakke, ned ad bakke og så lige op og ned og op og ned.
Derefter 3 km vandring ned og igennem Marienslugten inklusiv minimum 300 trappetrin. Og tilbage op igen. Og så lige yderligere 20 km cykling retur til campingpladsen. Op og ned og op og ned…
Direkte overgang til tilberedning af aftensmad, på trangia og opvask – og så bare på hovedet i soveposerne. Åh så kan et underlag føles som en Dunlopillomadres.
Se det er en Outdoor-ironman! Nogen, der vil med næste gang?
Men ok – Smukt var det jo. Både langs Bodensøen, igennem landsbyerne og ikke mindst i slugten.
Børnene havde årets grineanfald i ladet på hjemturen. 70 min uafbrudt grineri. Så blir alle jo i godt humør – trods lidt trætte knæ.
