Uh la la – sikke veltrænede mænd, der pludselig dukkede op på den anden side af et hegn, vi cyklede forbi på vej ind i Esztergom.

Brede skuldre, muskuløse overarme og velformede runde sprinterbagdele.

Mændene løb rundt i bar overkrop og tights og varmede op til en eller anden sportskamp. Vi havde god tid – og der var hurtigt 100% enighed om, at dén kamp, de sku’ igang med, måtte vi se. Motiverne var muligvis forskellige – men pyt nu med det.

    

Vi endte derfor som tilskuere til en rugbykamp (!!). Men det var nu ikke hvilken som helst kamp: Men finalekampen i en international turnering – med dansk deltagelse rent faktisk.

Det danske landshold var dog slået ud, så vi overværede enorme ukrainere tørne sammen med de polske supersprintere. Her var testosteron i store mængder og action i massevis. En yderst publikumvenlig sport!

Fra sport direkte videre vil Esztergoms kulturperle: Den smukke basilika, hvis kuppel (og 400 trin), vi bare måtte bestige.

Udsigt ned over byen og Donau. Broen forbinder Ungarn og Slovakiet.

  

Den ungarnske hofret gullash har vi også fået smagt på. Både i suppe- og kniv-og-gaffelversion.

Vi har også selv haft lejlighed til udøvelse af anden sport end cykling.

Billedet her er fra kl 8.00 en morgen. Og det var allerede stegende varmt!

Varmt er det også stadig på cykelstierne.

Strækninger som disse – i fuld sol –  har derfor været næsten ulidelige.  Om end ret smukke selvfølgelig.

 

Heldigvis har en del af strækningen fra Esztergom også været på skyggefulde stier.

Pause i skyggen – ah!

Som det fremgår har vi – ved Esztergom – sagt farvel til det flade landbrugsungarn og er kommet tilbage til bjergene. Et skønt gensyn – og vi runder af som vi startede: Omkranset af bjerge.

Så endnu en frokost med smuk udsigt  – og ikke mindst opsigt til en borg, som Gustav insisterer på at kalde det, når vi kan se noget højere oppe end os selv. Logisk nok!