Vi havde glædet os til at cykle ind i Ungarn, hvor ingen af os tidligere havde været. Men vi blev en anelse betænkelige ved grænsen, hvor en cyklist-hader (?) havde plaffet cykelskiltet godt og grundigt igennem.
“Her har han vist brugt en bazooka!?”, konstaterede Gustav få kilometer senere, hvor vi så dette skilt:
Nervøsiteten steg lidt mere. Vi havde ellers mest frygtet bidske hunde her i Ungarn. (Ja, fordomme er der nok af!)
Men frygt og fordomme er gjort til skamme.
Her er slet ikke så farligt – men meget farvestrålende! (I parentes bemærket: Er valmuedyrkning ikke forbudt?)
Efter vi krydsede grænsen til Ungarn, var det jo også farvel til Euroland – og det kriblede voldsomt i hænderne, da vi stod med disse 100.000 efter en kontanthævning. Waau! Her er det ikke umuligt at blive millionær!
Det bliver vi nok næppe, når vi mest bruger penge. Men pyt nu med det.
Tilbage til cyklistlivet: Turens bredeste cykelsti mødte os kort efter vi havde passeret den ungarnske grænse:
Og når man hverken udfordres af bjerge, grus eller biler må man jo give sig selv nogle andre udfordringer. F.eks. kan man jo køre uden hænder…
Eller se hvor mange hyldeblomster man kan indånde…
Vi har allerede tilbagelagt ret mange kilometer i Ungarn. Og så er både olie og luft jo vigtigt.
Hvad vi i øvrigt har oplevet følger i et senere indlæg.
Og så slutter vi lige af med denne her:
Dem har vi set rigtig mange af her i Ungarn – fem på den første cykeldag alene!
Vi gi’r fem point til den, der ka gi’ svaret på, hvad det er!
