De første kilometer langs Donau mindede næsten om Danmark med flade grønne marker.

Det skulle dog hurtigt ændre sig. Bjerge begyndte at rejse sig, og vi mødte stigninger, der skulle forceres.

Cykeldagen fra Tuttlingen til naturteltpladsen ved Bronnen var den smukkeste strækning på Donau hidtil.

Dagen efter – onsdag d. 22. april – må døbes “borg-dagen”. Vi cyklede 33 km og passerede fire borge. Alle dramatisk beliggende!

Vi kom igennem “bæverland”. Desværre uden at se nogle bævere.

  

Og har set ret mange rovfugle og storke

.       

Et savværk blev passeret…

Og så må det være tid til en bøn!?

….mens børnene klatrer op i en faldefærdig hule

.

Ellers bare masser af smukke steder a la dette:

Udfordringer har der dog også været for ladcyklen.

Denne blev dog let passeret.

Det samme gjalt her: (gik lige!)

Men så gik det heller ikke længere! Ved denne bakke måtte ladcyklen give op. Selvom batteriet var på max (turbo).  Første bakke cyklen ikke kunne klare!

   

Selv Gustav måtte gi op – og lagde sin egen cykel for at skubbe bagpå ladcyklen. Kors det var hårdt!

Men så – som sendt fra himlen – på toppen af den vanvittige bakke, så vi dette :

Fantastisk radler rast  med gæstebog, cykelolie, fluesmækker og vand. Ude i ingenting og helt ubemandet! Meget tiltrængt efter den bakke!

Vi har dog også nået andet end at cykle:

     

Det gælder jo om at udnytte, hvad man kommer forbi!