Foredrag

Er du interesseret i et spændende og anderledes foredrag, så kontakt os gerne!

Vi kommer ud til din forening, på biblioteket, i klubben, til mødregruppen, på højskolen, til familiearrangementet, på gymnasiet mv.

Foredrag: På 11 hjul – 1.430 km på cykel langs Rhinen og Donau med to børn

Vi fortæller om sejre og udfordringer. Om hverdagen i teltet og om at finde løsninger sammen som familie. Fortællingen er krydret med flotte rejsefotos af naturen og områderne, vi passerede samt mere personlige billeder af vores liv på cykelstierne og i teltet.

Foredraget handler om også om planlægningen af en aktiv rejse med børn. Om forberedelser og forventninger. Om hvad det betyder for en familie at være væk fra hverdagens travlhed. Og om de kneb, vi brugte for at motivere børnene på de mange cykeldage.

Særlige ønsker?

Har du særlige emner, du ønsker vi fortæller om, så sig endelig til. Vi forsøger gerne at tilpasse foredraget efter konkrete ønsker og til den målgruppe.