Vi cykler nu med solfaktor 50, sveden siler ned over ansigtet, og der lugter gevaldigt af sure tæer i teltet! Sådan er cykellivet i Ungarn.
Men pive – det gør vi ikke. Vejret har været intet mindre end fabelagtigt, siden vi forlod Wien. Farvel til regn og rusk og goddag til solskin og temperaturer omkring de 30 grader. Vi er nu over halvejs på etape 4, og vejrudsigten lover stadig stigende temperaturer frem mod Budapest.

Hårdt føre – Ungarnsk ørken?

Forleden – på vejen mellem den hyggelige ungarnske by Gyór og Komarom – mødte vi Den Ungarnske Ørken.

Sådan føltes det i hvert fald. Helt vindstille, bagende sol, ingen vandposter i miles omkreds og temperaturer på 30+. Og en cykelsti belagt med sand! Sand?! Ikke just optimalt føre. På kortet var der markeret en asfalteret vej. Hmmmm.

Værre blev føret dog senere samme dag:

Tre kilometer på denne vej stillede ret store krav til benmullerne, balancen og koncentrationen. Ladcyklen kom virkelig på prøve – og vi havde ikke klaret denne strækning uden cyklens geniale tilt-funktion. Noget, der også blev bemærket, da tysk TV (ZDF) drøftede cyklens egenskaber forleden.

Find klippet her (7 min inde i videoen i opslag fra 3/6 2015).

Apropos medier – ja vi kom jo også selv på Facebook tidligere på turen.

Oplaget er fra d. 27/4 på Butchers & Bicycles Facebookside

Tilbage til den analoge verden her i Ungarn. Den pågældende cykeldag (den med ørknen og jordvejen) tilbagelagde vi 60 km. Hidtil længste strækning. Der blev godt nok også drukket mange liter vand!

Termalbade

Og vand – det kan vi slet ikke få nok af.

Heldigvis er der også rigeligt af dét her i Ungarn, hvor der ligger termalbade i så godt som enhver by.

Vi har allerede prøvet tre forskellige bade i de tre byer, vi har overnattet (Mosonmagyaróvár, Gyór og Komarom). En slet ikke så tosset måde at slutte en hot hot hot cykeldag på.

Ungarnske ord

En anden god måde at afslutte en bagende varm cykeldag er sådan her:

Forleden cyklede vi forbi en pluk-selv-jordbærmark og sprang fluks af cyklerne.

Er der noget bedre end solmodne nyplukkede jordbær?

“Eper” blev dermed det første ungarnske ord, vi lærte.

Det andet ord er også i frugtkategorien, nemlig æbler, der meget fint hedder “alma”.

Ellers har vi noget vanskeligt ved sproget. Det har været noget frustrerende pludselig at befinde sig i et land, hvor man ikke kan udtale byernes navne (prøv lige selv med den her: Mosonmagyaróvár), læse skilte eller sige et kvæk.

Vi slutter med et par billeder fra et par af de byer, vi har passeret her i Ungarn. Viser lidt om de kontraster, der stadig findes.