Det er koldt i højderne!

Ramt af nattefrost!   

Sådan så det ud, da vi forleden morgen krøb ud af teltet.

Det havde været en temmelig kølig nat, hvor to voksne var krøbet sammen på eet underlag for at holde varmen. Ungerne havde heldigvis ikke frosset.

Temperaturfaldet skyldes delvis, at vi har bevæget os op i lidt højere luftlag.

Søndag d. 19. april vinkede vi farvel til Rhinen og tog toget fra Konstanz til Donauschingen. Der er ca. 400 højdemeter forskel på de to byer, og vi befinder os nu 700 m.o.h.

Alles funktioniert im Deutschen Zug! Her var der adgang for ladcykler (imodsætning til hos DSB) – Det ka’ vi li’!

Søndag skød vi samtidig etape 2 af turen igang – den tyske del af Donau Radweg. Første sight (få hundrede meter fra banegården i Donauschingen): Donaus begyndelse.   Udspring kan man ikke kalde det, for Donau starter der, hvor de to vandløb Breg og Brigad løber sammen. Eftersom vi jo skal følge floden resten af vores tur, var det alligevel lidt stort at stå der.  Så må der familiefoto til! Næste sight var dette vandfald.     Tilsynelande Tysklands største. Ungerne var ikke synderligt imponerede, men det var nok også lidt unfair overfor vandfaldet, da vi jo tidligere på ugen jo havde besøgt vandfaldet ved Schauffhausen! Betydeligt mere storslået.

Nå men lige tilbage til de første – kolde nætter – langs Donau…

Vi har to nætter i træk overnattet på teltpladser. Ret unikke på hver deres måde.

Den første var en offentlig drevet plads lige op ad et stort sportsanlæg med fodboldbaner, beachvolley, basket, skaterbane mv. i udkanten af en Tuttlingen. Teltpladsen bestod af en græsplæne i det ene hjørne af området – samt mulighed for at låne en nøgle til et omklædningsrum med vand og wc. 5 euro for hele familien. Superfin pris må man sige.

Morgenmaden blev indtaget i omklædningsrummet. Fabelagtigt! (Jævnfør temperaturen).   Lidt morgengymnastik på skaterbane før afgang.

Fra den urbane teltplads videre til naturteltpladsen ved Bronnen. Her var plads nok! Et kæmpe græsareal lige ned til floden. Omkranset af lodrette klippevægge på alle sider. Og med udsigt til en spektakulær borg på toppen af en bjergside.

Andre faciliteter var der heller ikke. Men heller ikke nødvendigt. Vi havde handlet og hentede vand ved en nærliggende gård. (Så kom 10 liters dunken endelig i brug). Og prisen for en overnatning med den udsigt: nul-komma-nul-dut. Og så havde vi tilmed det hele for os selv.

Fordi man er langt fra alfavej, behøver man jo ikke leve af dårlig mad!  

  

Yep – desserten bestod af frugtsalat med ægte flødeskum! Hvor luksusagtigt er det lige?!

Hvordan vi fik tryllet flødeskummet frem, vender vi tilbage til en anden dag. Men vi sender varme hilsner til Vestjylland…

Næste morgen fik vi serveret dette:

Bemærk lige udsigten til borgen!

Utroligt hvad pandekager kan gøre! Man glemmer helt, det kun er 2 grader varmt. Eller koldt sku’ man måske sige?

Vi er stadig superheldige med, at solen skinner i dagtimerne. Så fra kl 6.30 (hvor vi står op) til 9.30 (hvor der typisk er afgang), er temperaturen som regel steget mindst 10-12 grader.

Så kan huer, vanter og det lunende regntøj pakkes væk og dagens etape skydes igang.